Cybersikkerhed i efteråret 2024: Ny webinarserie med fokus på aktuelle cybersikkerhedsemner

 

NIS2, Next-Gen SIEM, Identity Protection, Incident Response og CrowdStrikes Falcon-platform

CrowdStrike og Trifork Security fortsætter samarbejdet med en ny webinarserie om aktuelle cybersikkerhedsemner. Vi starter i september og vil i løbet af efteråret fokusere på NIS2, Next-Gen SIEM, Identity Protection, Incident Response og CrowdStrikes Falcon-platform.

 

I første halvår af 2024 har vi set en markant stigning i antallet af cyberangreb mod Danmark. Truslen er fortsat meget høj, og som vi har set, kan målrettede cyberangreb ramme alle. Ingen er for store - eller små - og med et trusselsbillede, der ændrer sig konstant, er sandsynligheden for at blive ramt større end tidligere. For mange er det ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.

 

Ressourcestærke internationale cyberkriminelle grupper har eskaleret deres aktiviteter og udvikler hele tiden nye metoder. Cyberkriminalitet er generelt blevet mere målrettet og sofistikeret, og derfor er det afgørende, at du som IT- eller sikkerhedsansvarlig er bevidst om, hvordan I håndterer det stigende antal trusler. Ved at forstå og håndtere disse udfordringer kan du beskytte din organisation mod potentielle angreb og bevare den digitale sikkerhed.

 

Læs mere om de enkelte webinarer nedenfor.

 

TILMELD DIG

 

KOMMENDE EVENTS

Forberedelser til NIS2 med

Emil Bisgaard

On-Demand

 

Ifølge de seneste rapporter træder NIS2 i kraft den 1. marts 2025. Det betyder, at der er seks måneder til at sikre, at din virksomhed efterlever NIS2-kravene. Emil Bisgaard fra Poul Schmith/Kammeradvokaten vil guide dig gennem de vigtigste aspekter og forberedelser. Han vil forklare de mest relevante NIS2-krav og deres betydning, hvordan man vurderer og forbedrer den nuværende cybersikkerhedsstrategi, og dele praktiske tips til at komme i gang med NIS2-compliance-processen. Der vil også blive lejlighed til at stille spørgsmål til Emil Bisgaard.

 

Taler: Emil Bisgaard, Partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

Praktisk NIS2 Compliance med CrowdStrike og Trifork Security

On-Demand

 

I forlængelse af det første webinar går vi ugen efter i dybden med, hvordan CrowdStrikes platform kan være et væsentligt element for NIS2-compliance, og hvordan Trifork Securitys managed services kan hjælpe din organisation med at blive klar til NIS2. Vi vil gennemgå CrowdStrikes værktøjer og hvordan Trifork Security bruger dem for at sikre NIS2-compliance for vores kunder. Afslutningsvis vil der være mulighed for at stille spørgsmål til både CrowdStrike og Trifork Security.

 

Taler: Mikkel Planck, Senior Cybersecurity Specialist, CrowdStrike og Mads Vigh, CEO, Trifork Security

Effektiv Incident 

Response

On-Demand

 

I dette webinar ser vi nærmere på Incident Response. I tilfælde af omfattende og vidtrækkende angreb har Trifork Security mulighed for at tilføje CrowdStrikes Task Force til vores Incident Response team, et team der har stået i spidsen for nogle af verdens mest udfordrende efterforskninger af sikkerhedshændelser. Dette webinar fokuserer på processen bag effektiv incident response. Vi deler praktiske eksempler og best practices, og du vil få indsigt i, hvordan man udvikler og implementerer en robust Incident Response-plan samt trin-for-trin vejledning til håndtering af cyberangreb.

 

Taler: Steven Kvesel Strandlund, Trifork Security

 

CrowdStrikes 

Falcon-platform

On-Demand

 

Få dybere indsigt i, hvordan CrowdStrikes Falcon-platform kan beskytte din organisation med avanceret trusselsdetektion og respons. Vi vil vise platformens nøglefunktioner og integrationer gennem en live demo af Falcon-platformen og vil desuden forklare, hvordan Falcon bruger AI og machine learning til at forudsige og forhindre angreb.

 

Taler: Mikkel Planck, Senior Cybersecurity Specialist, CrowdStrike

 

Identity 

Protection 3.0

On-Demand

 

Identiteter er et kerneområde i moderne IT-miljøer, og det er derfor essentielt, at de beskyttes. Usikre identiteter, der tillader uautoriseret adgang, udgør en af de største trusler mod virksomheder i dag, da misbrug af disse kan give trusselsaktører mulighed for at bevæge sig uset rundt i systemet. Derfor er det kritisk at overvåge aktivitet, der berører vores identiteter – aktivitet, som ofte går ubemærket hen. Vi sætter endnu engang spot på problematikken omkring de usikre identiteter og viser, hvordan I kan sikre jeres IT-miljø mod denne voksende trussel.

 

Taler: Jacob Elgaard Winther Nielsen, Security Consultant, Trifork Security

 

Adapting to New Threats: Why Legacy SIEMs Fall Short

On-Demand

 

Den hurtigste registrerede tid for en hacker at bryde ind er nede på 2 minutter og 7 sekunder. Traditionelle værktøjer til sikkerhedsinformation og hændelsesstyring (SIEM) kan ikke længere følge med. Deltag i vores webinar og hør om udviklingen af SIEM, og hvordan et skift til moderne SIEM-teknologi er afgørende. Vi vil diskutere det nuværende trusselsbillede, hvorfor sikkerhedsteams har brug for en Next-Gen SIEM-platform, og hvordan du skaber værdi med AI og automatisering.

 

Taler: Peter Watts, Specialist Sales Manager, Next-Gen SIEM, CrowdStrike

Copyright @ 2025 

Contact Us

Privacy

Cookies

Terms of Use

Twitter
Facebook
Instagram
Linkedin
YouTube